Om serviceloven

Om Lov om Social Service (LSS også kaldet Serviceloven)

Servicelovens formål omtales i paragraf 1, hvor loven har følgende formål:

• At kunne tilbyde rÃ¥dgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
• At tilbyde en række almene serviceydelser, som ogsÃ¥ kan have et forebyggende sigte
• At tilgodese behov, som følger af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller anden særlige sociale problemer.
• At fremme den enkeltes mulighed for at kunne klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og dennes famalie, jfx. § 1, styk 3 i Serviceloven. Hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte borger.

Kommunerne skal sørger for, at der er de nødvendige tilbud efter servicelovens, beskriver LSS i dennes paragraf 4, hvor det endvidere hedder at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Men det er ikke kun kommunerne, som skal opfylde lovens krav, idet regionerne er forpligtet til at etablere følgende tilbud:

• tilbud efter §§ 103, 104 (om beskyttet værksteder), tilbud efter § 107 styk 2 samt tilbud §§ 108-110
• særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter §§ 32 og 36,
• døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67, stk. 2,
• sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk.

Kommunen skal sørge for gratis rådgivning

Kommunen har pligt til ifølge LSS §10, at yde gratis rådgivning og være opmærksom på, om borgeren har brug for anden hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning.

Samtidig har borgeren også en pligt - idet denne skal give de oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere om man er berettiget til hjælp.

Herudover skal kommunen også tilbyde undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier jvf LSS § 11.

Siden 1. juli 2009 har kommunerne desuden haft pligt til at tilbyde en familievejlederordning til familier med børn under 18 år med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvor disse følger er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Vejledningen skal tilbydes indenfor 3 måneder efter at kommunen har fået kendskab til at barnets funktionsevne er konstateret.